Hos Sander Design skaber vi butiksinventar, displays og indretningsløsninger, der styrker både brand og bundlinje. Vi kombinerer design, funktion og produktion – og følger jer hele vejen fra første skitse til færdig installation.
Siden 1985 har vi hjulpet brands og detailkæder med at skabe synlige og salgsfremmende butiksløsninger. Vores tilgang er helhedsorienteret: Vi forener kreativt design, teknisk knowhow og egen produktion i både træ og metal.
Vi arbejder tæt sammen med jer gennem hele processen – fra behovsafdækning og 3D-visualisering til prototype, produktion og logistik. Resultatet er løsninger, der ikke bare ser godt ud, men også fungerer i praksis og holder i længden.
Sander Design blev grundlagt af Bent Sander i 1985 med en mission om at skabe en virksomhed baseret på godt købmandskab og tæt kundekontakt. I 1992 overtog sønnen Torben Sander ledelsen og videreførte de samme værdier: At udvikle salgsfremmende løsninger, der tager udgangspunkt i kundens behov og skaber resultater i butikken.
I dag er tredje generation trådt ind i virksomheden. Morten Sander er nu en del af den daglige ledelse som kommerciel direktør. Med et stærkt fokus på forretningsudvikling, digitalisering og den strategiske retning arbejder han målrettet på at videreudvikle Sander Design – med respekt for vores rødder og blik for fremtiden.
Vi er stadig familieejede – og stadig drevet af det samme ønske om at gøre vores kunder synlige, relevante og konkurrencedygtige i detailhandlen.
Vi har egen træproduktion i Danmark og metalproduktion i Litauen. Det giver os fuld kontrol over kvalitet, levering og pris – og gør os i stand til at levere både enkeltstående løsninger og landsdækkende roll-outs.
Vores team består af designere, projektledere og teknikere med fingeren på pulsen. Vi arbejder i 3D, udvikler prototyper in-house og sikrer, at hver løsning er gennemtænkt ned til mindste detalje.
• Grundlagt i 1985 af Bent Sander
• 1992: Torben Sander overtager ledelsen
• Familieejet og en del af Sander Gruppen
• Hovedkontor og prototypeafdeling i Hinnerup
• Egen metalproduktion i Kaunas, Litauen
• Egen træproduktion i Herning, Danmark
• +50 medarbejdere fordelt på design, produktion og logistik
• Leverancer til hele Norden og Europa
Vi står klar til at sparre med jer om alt fra kampagnedisplays til komplette butiksindretninger. Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak.